Specifikationer
Funktioner
Lokation
Beskrivelse
På Frederiks Allé 102 udbydes nu et velindrettet og nyrenoveret erhvervslejemål med en særdeles attraktiv beliggenhed i direkte forlængelse af Jægergårdsgade – et af Aarhus mest eftertragtede områder inden for café-, restaurant- og specialbutiksmiljøet.
Lokalerne fremstår indbydende og moderne med åbent køkken samt et mindre caféområde med plads til 8-10 gæster. Indretningen giver gode muligheder for at videreføre den nuværende anvendelse eller udvikle et nyt koncept.
Lejemålet er særligt velegnet til café, smørrebrødsbutik, bageriudsalg, delikatesseforretning, frokostordning, takeaway eller anden form for fødevarekoncept med koldt køkken. Mulighederne er mange, og lokationen understøtter et bredt udvalg af gastronomiske koncepter.
Der medfølger en mindre inventarpakke i forbindelse med overdragelsen. Inventarliste fremsendes gerne ved henvendelse.
Fakta om lejemålet:
– Adresse: Frederiks Allé 102, 8000 Aarhus C
– Areal: 140 m²
– Nyrenoverede lokaler
– Åbent køkken
– Caféområde med plads til 8-10 gæster
– Kælderlager
– Personaletoilet
– Hurtig overtagelse muligt eller efter nærmere aftale
– Økonomi
– Pris: kr. 200.000
– Husleje: kr. 14.140 + moms pr. måned
– Vand og varme aconto: kr. 1.950 + moms pr. måned
– Fællesudgifter: kr. 1.250 pr. måned
– Depositum: 6 måneders husleje
Kontakt:
Ønsker du yderligere information eller en fremvisning af lokalerne, er du velkommen til at kontakte:
Peter Bertelsen
Telefon: 40 17 20 36
E-mail: peter@restaurantsaelgeren.dk